Topkapning

Store træer i haven er skønne og har mange fordele: De giver liv, læ og skygge og pryder enhver have – men de kan desværre også have mange ulemper. Måske tager træet for meget af solen på terrassen, stjæler hele din gode udsigt eller er vokset så langt ud på vejen eller naboens grund, at der ikke er nogen anden udvej: Træet skal fældes. Det hjælper vi dig gerne med – vi tilbyder nemlig træfældning ved topkapning på Djursland.

 

Derfor bruger vi metoden topkapning

Den mest simple måde at fælde træet på er naturligvis at fælde det fra jorden. Dette er dog ikke altid muligt. Hvis ikke træet kan ligge ned på jorden og fældes i ét stykke, er det nødvendigt at lave topkapning af træet. Det vil sige, at man fælder træet i små dele, indtil hele træet er fældet.

 

Simpel og vanskelig topkapning

Der er to forskellige former for topkapning, simpel topkapning og vanskelig topkapning:

  • Simpel topkapning vil sige, at en person klatrer op i træet og fælder det fra toppen og ned. Det foretager vi, hvis der er frit under træets krone og to meter rundt om, så grenene kan falde ned.
  • Vanskelig topkapning kræver to mænd, idet grene og stamme fra træet her skal fires ned. Dette foretager vi, hvis der ikke er frit under trækronen og to meter rundt om grundet bygninger, buske eller andet.

 

Topkapning på hele Djursland

Vi tilbyder professionel kapning af træer alle steder på Djursland – vi har base på Grenaa men yder træpleje på hele Norddjurs og Syddjurs. Vi vil nemlig være din lokale havemand på Djursland!

 

Få et uforpligtende tilbud på topkapning

Tøv ikke med at kontakte os på telefon eller formular her på hjemmesiden, hvis du ønsker at få professionel hjælp til topkapning af alle slags træer. Ring til os og få en uforpligtende snak og et tilbud på topkapning i dag!